Farveinspiration fra Emil Noldes billeder

  • Neukirchen
  • 3 timer
  • dansk

Vi mødes på Emil Nolde museet og suger en masse farveinspiration til os fra hans kunstværker. Han var en sand mester i brug af farver ofte motiver fra hans blomsterhave og havlandskaber.

I strikkelokalet nærstuderes farveinspirationerne, finder garn der passer til, og vikler fine stribeforløb på pap.

De nye farvesammensætninger afprøves på strikkepindene i alle tænkelige former for striber. Striber med lidt vævestrik, striber med forskellige garntyper, striber med struktur, striber hvor farverne smelter sammen som akvarel...

Få gode fif til at undgå ”hak” i farveskift ved striber.

Om du er ny med strikkepindene eller øvet strikker, alle kan deltage.

Deltagere skal medbringe:

-      En kurvfuld med garnrester i alverdens farver, men særligt faver du synes om.

-      Strikkegrej og strikkepinde i forskellige tykkelser ex pind 3,5mm – 6mm

Dorthe medbringer pap til vikleprøver samt beskrivelse af teknikker.

Om underviseren:

Dorthe finder ofte inspiration i naturen, kunst, historiske mønstre eller aktiekurser. Hun holder af hele processen og bruger inspirationen til eksperimenter i mange tekstile prøver. Nogle prøver bliver til strikkeopskrifter, boliginteriør, undervisningsmateriale eller ender ud i et foredrag.

Dorthe har tidligere været højskolelærer i 12 år på Skals -højskolen for design og håndarbejde. Siden 2022 har hun arbejdet freelance med foredrag, undervisning, designopgaver og udstilling med danske kunsthåndværkere og designere.

Placering

Seebüll 31, 25927 Neukirchen

Kommende datoer

  1. Book denne dato

    lør. den 24. oktober 2026

    14.00 – 17.00

    Seebüll 31, 25927 Neukirchen

Se alle datoer

Masker i Marsken

Masker, Marsk & Mindfulness

Strik bringer mennesker sammen på kryds og tværs i både fysiske og virtuelle fællesskaber, og det er lige præcis det fællesskab, vi ønsker at skabe med Masker i Marsken. Masker i Marsken er et event, der skal bidrage til fortællingen om marsken…

Fra 540 kr.Book nu