søn. den 25. oktober 2026
09.00 – 12.00
Søndergade 12, 6280 Højer
Udsolgt
Vil du prøve kræfter med nålefiltning på strik? Så kom med på dette kursus, hvor du lærer om mulighederne for at bruge nålefilt som dekoration og lapninger på dit strik. På kurset kan du se forskellige eksempler på hvordan du kan bruge nålefilt på dit strik.
Du lærer grundprincipperne bag, og hvordan du kan gøre det holdbart. Medbring selv noget strik du kan filte på, det kan være maskinstrikket, hvis du ikke vil bruge dit eget hjemmestrik som prøveklud. Der vil være uld at filte med i mange forskellige farver og udstyr du kan bruge. Du er dog velkommen til at medbringe filtenåle og underlag selv, hvis du har det.
Deltagere skal medbringe:
Nålefilteudstyr hvis du har det, ellers kan du låne på kurset
Strik til at nålefilte på – evt. strikkeprøver
Hjemmearbejde før workshop:
Forbered strikkeprøver, som du kan nålefilte på.
Om underviseren:
Din underviser er Lotte Denckert, der til dagligt driver den lille formidlingsvirksomhed Plantefarveren.dk. Lottes eventyr i denne magiske verden af naturlige farver begyndte, da hun første gang dykkede ned i en farvegryde med noget billigt uldgarn fra Rema 1000. Den forvandling, der fandt sted, da det hvide garn gradvist blev indhyllet i de smukkeste farver, var som magi, der udfoldede sig for øjnene af hende, magi skabt med hendes egne hænder.
Lottes fascination for planter og farver har været en uophørlig kilde til glæde over de sidste mange år, og hun kan næsten ikke stoppe med at farve, når hun først er i gang. Det var Lottes moster, der første gang indførte hende i kunsten at plantefarve, og hendes passion for farver, planter og uld smittede af på hende. Lotte elsker den overraskelse og spænding, der følger med hver gang man fisker en ny farve op af gryden.
søn. den 25. oktober 2026
09.00 – 12.00
Søndergade 12, 6280 Højer
Udsolgt

Masker, Marsk & Mindfulness
Strik bringer mennesker sammen på kryds og tværs i både fysiske og virtuelle fællesskaber, og det er lige præcis det fællesskab, vi ønsker at skabe med Masker i Marsken. Masker i Marsken er et event, der skal bidrage til fortællingen om marsken…