lør. den 24. oktober 2026
09.00 – 14.00
Østerende 13, 6261 Bredebro
Når et får bliver klippet, sidder hammen sammen i ét stykke. Bliver fåret klippet sent eller har uld af en kvalitet, der sidder godt sammen, er det muligt at filte bagsiden af hammen, så man laver et ‘skind’, uden at dyret er dødt. Det vil være muligt at vælge mellem mange smukke stykker uld, og alle deltagerne får et fint produkt med hjem.
Program:
Kl. 09.00 – 12.00: Workshop
Kl. 12.30 – 14.00: Frokost
Der vil blive undervist i teknikkerne kartning og vådfilt. Denne workshop fungerer godt udendørs, da der er en del vand involveret. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage. I løbet af workshoppen fortæller vi om Hedestrik projektet; uld, får, hedelandskab og bæredygtighed.
Da vi arbejder med vand, kan det være rart at have forklæde og måske gummistøvler på.
Deltagerne får hvert et siddeskind med hjem, og der er mulighed for at tilkøbe flere skind (200 kr stk), hvis man bliver hurtigt færdig med det første :)
Deltagere skal medbringe:
Tøj der må blive vådt og beskidt
Evt. forklæde og gummistøvler
Om underviseren:
Hedestrik er et uldfællesskab, som underviser i uld, dogmestrik, plantefarve og filt. Hedestrik ønsker at udbrede brugen af dansk uld gennem tilgængeliggørelse af uldhåndværk. Gennem deres workshops, sætter de fokus på al den danske uld, der alt for ofte ligger ubrugt hen som restprodukt hos fårebønderne - faktisk bliver over halvdelen af den brændt. I Hedestriks undervisning sætter de fokus på uld i et miljø- og klimaperspektiv, og ønsker at udfordre den kommercielle garnproduktion. Arbejdsgangen med uld sker oftest på store fabrikker og langt fra forbrugeren. Hedestrik vil gennemsigtiggøre produktfremstillingen og give folk en fornemmelse af at de selv kan.
lør. den 24. oktober 2026
09.00 – 14.00
Østerende 13, 6261 Bredebro

Masker, Marsk & Mindfulness
Strik bringer mennesker sammen på kryds og tværs i både fysiske og virtuelle fællesskaber, og det er lige præcis det fællesskab, vi ønsker at skabe med Masker i Marsken. Masker i Marsken er et event, der skal bidrage til fortællingen om marsken…